Renoveringsklasser

Formålet med de frivillige renoveringsklasser er bl.a. at give et alternativ til opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav i kapitel 7.4.2, stk. 1 gældende for ombygninger. Der er således tale om en frivillig valgmulighed.
Ved brug af energirammen for eksisterende byggeri vil disse enkeltstående bindinger på hver bygningsdel ikke optræde, hvorfor der er frihed til for eksempel at vælge bedre isolerende vinduer og øge loftisoleringen for derigennem at mindske facadeisoleringstykkelse. Det giver ambitiøse bygherrer og bygningsdesignere en større metodefrihed.
Ved en total udskiftning af en bygningsdel eller installation skal kravene i kap. 7.4.2, stk. 1 dog altid overholdes.

Renoveringsklasserne 1 og 2
Renoveringsklasse 1 er højt ambitiøst niveau for en omfattende renovering, der dels bringer en bygning ned på et lavt energibehov og dels medfører et godt indeklima. Renoveringsklasse 1 er primært tiltænkt bygningsejere, der ønsker at promovere deres bygning for offentligheden. Dette kunne fx være én etageboligbygning med lejede lejligheder af høj kvalitet eller tilsvarende en kontorbygning ejet af en virksomhed eller firma, der ønsker at promovere sig på den baggrund.
Renoveringsklasse 2 anvendes til at give en større og bredere frihed til at energirenovere. De specifikke isoleringskrav der stilles i kapitel 7.4.2, stk. 1 til de enkelte bygningsdele når de renoveres (ombygges) er ikke altid en optimal løsning, der giver den største energibesparelse for den økonomi der er til rådighed. Derfor stilles der med renoveringsklasse 2 i stedet et krav til bygningens totale energibehov (energiramme). Opfyldes dette krav bortfalder komponentkravene for de specifikke konstruktioners isoleringsniveau.

Opfyldelse af krav
For at en bygning kan opnå en renoveringsklasse stilles følgende krav.

1. Bygningens energibehov efter renoveringen skal være mindre end energirammerne anført nedenfor.

Boliger, kollegier, hoteller o.lign.
Renoveringsklasse 152,5 + 1650/Ae[kWh/m² pr. år]
Renoveringsklasse 2 110 + 3200/Ae[kWh/m² pr. år]

Kontorer, skoler, institutioner o.lign.
Renoveringsklasse 171,3 + 1650/Ae[kWh/m² pr. år]
Renoveringsklasse 2 135 + 3200/Ae[kWh/m² pr. år]

, hvor Ae er det opvarmede etageareal

2. Reduceret behov for tilført energi på mindst 30 kWh/m².
Ved renoveringen skal bygningens behov for tilført energi til varme, varmt brugsvand, ventilation og køling reduceres med mindst
30 kWh/m². For kontorer, skoler, institutioner m.m. er behovet for tilført energi inkl. el-behov til belysning.

3. Der skal være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen.
Dette krav opfyldes for alle bygninger opvarmet med fjernvarme og ligeledes for bygninger, der har supplerende bidrag
fra vindkraft, solceller, solvarme eller varmepumper. Bygninger der udelukkende anvender olie, naturgas eller ren
elvarme, er således omfattet af dette krav.

4. For at opfylde Renoveringsklasse 1 skal kravene til indeklimaet i kap. 6.2, kap. 6.3.1 og kap. 6.5.3 overholdes.

De væsentligste krav er gengivet nedenfor:

Temperatur
For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt
når der gennem beregning kan påvises, at der maksimalt må være 100 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider
27 °C og 25 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 28 °C.
For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal af timer pr. år, hvor en indetemperatur på
henholdsvis 26 °C og 27 °C må overskrides.

Ventilation
Selvom ventilationen af en bygningen måske ikke direkte er berørt af ombygningen stilles der alligevel specifikke ventilationskrav,
der skal opfyldes for at opnå Renoveringsklasse 1 betegnelsen. Kravene for ventilation afhænger af bygningens anvendelse.

Bygninger til beboelse

Kravet til ventilation af bygninger til beboelse opfyldes ved en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m² opvarmet etageareal.

• Enfamiliehuse kan ventileres ved naturlig ventilation eller ventilationsanlæg med varmegenvinding.
• Etageboligbygninger skal altid ventileres med et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Udsugningen skal desuden kunne forøges til følgende niveauer
Køkkener 20 l/s
Bade- og wc-rum 15 l/s
Særskilt wc-rum og bryggers 10 l/s

Desuden er det et generelt krav at køkkener skal forsynes med emhætte med udsugning over kogepladerne.
Emhætten skal have regulerbar, mekanisk udsugning og afkast til det fri.

Enfamiliehuse med naturlig ventilation

Fjernelse af indeluft:
Afkastkanal over tag på mindst 200 cm²

Tilførelsen af udeluft:
Alle beboelsesrum
Udeluftventiler med en samlet fri åbning på mindst 60 cm² pr. 25 m² gulvareal.

Køkkener
Åbning på mindst 100 cm² mod adgangsrum og oplukkeligt vindue, lem eller yderdør

Bade- og wc-rum
Åbning på mindst 100 cm² mod adgangsrum (Fx en luftspalte på 1½-2 cm under toiletdøren).
Hvis rummet er mod ydervæg, skal der være et oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.

Kælderrum
Tilførsel af udeluft gennem en eller flere udeluftventiler og fjernelse af indeluft fra mindst ét kælderrum
med en aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm².

Andre bygninger end beboelse

Daginstitutioner som fx vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger, fritidshjem, dagcentre og andre institutioner
med lignende formål skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel indblæsning som udsugning
og varmegenvinding til forvarmning af indblæsningsluften. Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal mindst
være 3 l/s pr. barn og mindst 5 l/s pr. voksen, samt 0,35 l/s pr. m² etageareal.

Undervisningsrum i skoler og lignende skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel indblæsning som
udsugning og varmegenvinding til forvarmning af indblæsningsluften. Indblæsningen med udeluft og udsugningen
i normalklasserum skal være mindst 5 l/s pr. person, samt 0,35 l/s pr. m² etageareal.

For andre bygninger end boliger, daginstitutioner, skoler og lignende skal ventilationens dimensionering godkendes af
kommunalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelse og anvendelse. Typisk vil man følge DS-447 Ventilation af bygninger.

Elektrisk lys
Der stilles ingen krav til boligers elektriske belysning.

Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal have kunstig belysning i fornødent omfang. Arbejdspladsbelysning skal udføres
i overensstemmelse med DS/EN 12464-1 Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser.

Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal
arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje forsynes med automatisk dagslysstyring.

Eftervisning
Eftervisningen af en renoveringsklasse sker på grundlag af SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov og beregningen foretages med brug af normalåret, (DMI Technical Report 13-19: 2001-2010 Danish Design Reference Year, 2013) for kalenderåret 2010.

Baggrund
Baggrunden for indførelse af frivillige renoveringsklasser for eksisterende bygninger i Bygningsreglement 2015 (BR15) stammer fra den fælles brancheudgivelse Initiativkatalog (Netværk for Energirenovering, 2013) og er videreført i Strategi for energirenovering af bygninger (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2014). Indførelsen af renoveringsklasserne svarer desuden til EU Kommissionens ønske om implementering af artikel 7 i Bygningsdirektivet (EU-Parlamentet & Rådet, 2010).