Ordbog

25%-reglen

25%-reglen satte tidligere grænsen for, hvornår der var tale om en større ombygning. 25%-reglen er nu afskaffet.

COP-faktoren

COP betyder Coefficient Of Performance eller på dansk nyttevirkningsgraden/normeffektfaktoren. Normeffektfaktoren indikerer forholdet mellem den energi, som en varmepumpe afgiver og forbruger over et "normal-år". Jo højere normeffektfaktor - jo bedre er varmepumpen til at producere varme.

Dimensionerende transmissionstab

I bygningsreglementet stilles der krav til nye bygningers dimensionerende transmissionstab pr. m² klimaskærmskonstruktion.
Vinduer, døre, ovenlysvinduer og ovenlyskupler medgår ikke i beregningen og de dimensionerende arealer og temperaturer fastlægges efter DS 418.
Nye bygninger skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab ikke overstiger 4,0 W pr. m² klimaskærm, når bygningen er i én etage, henholdsvis 5,0 W når bygningen er i 2 etager og 6,0 W når bygningen er i 3 etager og der-over.

Ecodesign

For at nedbringe produkters energiforbrug stiller EU krav – de såkaldte ecodesignkrav – så de mindst energieffektive produkter bliver fjernet fra markedet.

Direktivet og forordningerne
Ecodesigndirektivet er det lovmæssige grundlag for at gennemføre ecodesignkrav til produkter og apparater. Der kan stilles ecodesignkrav til energirelaterede produkter, der enten selv bruger energi, eller som har betydning for energiforbruget, når de bliver brugt. Reglerne for de enkelte produkter gennemføres via EU-forordninger.

Energiramme

Energirammen for boliger er det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Belysning regnes ikke med i boliger. Energirammen er en sammenvejning af bygningens energimæssige tilstand idet der tages hensyn til bl.a.:

  • Bygningens klimaskærm
  • Bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima
  • Varmeanlæg og varmtvandsforsyning
  • Bygningens varmeakkumulerende egenskaber
  • Eventuelt ventilationsanlæg
  • Solindfald og solafskærmning
  • Naturlig ventilation
  • Det planlagte indeklima

Energirammen er gældende for nybyggeri samt for tilbygninger og ændret anvendelse af eksisterende byggeri.

Energitilskud

Et vindues energitilskud angiver vinduets energibalance i fyringssæsonen, dvs. forskellen på den energi der tilføres ved solindfald og den energi der tabes ved varmetransmission. Energitilskuddet bestemmes for et vindue uden poster og sprosser i et referencehus.

Infiltrationstab

Infiltrationstabet er det ukontrollerede varmetab, der sker gennem utætheder i klimaskærmen.

Isoleringsevne

Isoleringsevnen, også kaldet varmeledningsevnen eller lambdaværdien, er et udtryk for hvor godt et materiale isolerer. Jo lavere lambdaværdi, jo bedre isolerer materialet. Se yderligere forklaring under lambdaværdi.

Isoleringstykkelse

Isoleringstykkelsen afhænger af, hvilken type isolering du bruger. I dette værktøj er isoleringstykkelser baseret på et isoleringsmateriale med en varmeledningsevne på højest 0,038 W/mK.

Kondensmodstandsevne

Kondensmodstandsevnen er et udtryk for hvor modstandsdygtig en bygningsdel er ift. at undgå kondens. BR10 stillede f.eks. krav om at temperaturen på en vinduerammes overflade ikke måtte være lavere end 9,3 °C. Dette er ikke længere et krav i BR15.

Kuldebro

En kuldebro er et område i en konstruktion, der er dårligere isoleret end den omkringliggende konstruktion. Kuldebroer forekommer f.eks. hvor klimaskærmen gennembrydes af bærende konstruktionsdele, i samlinger mellem bygningsdel eller hvor der er spring i isoleringstykkelsen. Kuldebroer kan enten forekomme som linjer (f.eks. fundament eller samling mellem vindue og ydervæg) eller punkter (f.eks. murbindere).

Se yderligere under linjetab.

Lambdaværdi

Lambdaværdi er et tal, der udtrykker, hvor godt et materiale isolerer. Lambdaværdien har enheden W/mK og kaldes også for varmledningsevne. Jo mindre lambdaværdien er, desto bedre isolerer materialet.

Se sammenhængen mellem varmeledningsevne og isoleringstykkelse her:

Levetid

Levetiden for energibesparende tiltag anvendes i forbindelse med beregninger af hvorvidt dette er rentabelt eller ej. Levetider for typiske energibesparende tiltag er fastlagt i Bygningsreglementets bilag 6.

Linjetab

Linjetab, eller den lineære transmissionskoefficient, er betegnelsen for det ekstra varmetab som opstår i fx samlingen mellem konstruktionsdele i klimaskærmen. Det kunne fx være samlingen mellem ydervæg og vindue. Ydervæggen og vinduet har hver sin selvstændige U-værdi, men i samlingen mellem dem forekommer et ekstra varmetab. Linjetab angives med det græske bogstav psi Ψ med enheden W/mK.

Luftskifte

Luftskiftet er et udtryk for den mængde luft der udskiftes pr. time. Normalt anbefaler man et luftskifte på 0,5 1/h, dvs. halvdelen af luften i boligen udskiftes hver time.

Ombygning og andre forandringer

Ombygning og andre forandringer omfatter opgaver som fx ny tagbelægning, ny regnskærm på en let ydervæg eller nye gulvebrædder. Ved en ombygning af en bygningsdel skal du efterisolere, hvis det er rentabelt.
Du kan se hvornår det typisk er rentabelt at efterisolere i denne vejledning til Bygningsreglement 2015.

Rentabilitet

Rentabiliteten er et udtryk for, hvor lønsom efterisoleringen er.

Rentabilitet beregnes som: (levetid x besparelse) / investering. Hvis denne er større end 1,33 defineres arbejdet som værende rentabelt.

Byggetekniske forhold kan medføre, at det kan være svært at opfylde kravene til efterisolering så det er rentabelt. Den manglende rentabilitet skal dermed eftervises. I BR15 henvises til en vejledning, hvor der findes en liste over efterisoleringstiltag, der normalt er rentable at udføre. Der står også beskrevet, hvordan man beregner rentabiliteten.

Reparation

Reparationer og andre mindre ændringer af bygningsdele, er ikke omfattet af efterisoleringskrav. Det kan fx være malerbehandling, pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen og hulmurisolering.

U-værdi

U-værdien angiver, hvor stor en varmemængde, målt i W/m²K, der transmitteres (tabes) til udeklimaet, når temperaturforskellen mellem den indvendige og udvendige overflade er 1°C.

Jo lavere U-værdi, desto lavere varmetab.

Udskiftning

Ved udskiftning forstås fx et helt nyt facadeparti, en ny tagkonstruktion inklusive tagdækning, spær, isolering og loft eller udskiftning af et gasfyr. Ved udskiftning af bygningsdele skal der efterisoleres uanset rentabilitet.

Varmeledningsevne

Varmeledningsevne er det samme som lambda-værdi og er et tal for et materiales evne til at isolere.

Varmetab

En boligs varmetab er den mængde energi, der tabes som transmissiontab gennem klimaskærmen og ventilationtab som på grund af luftfornyelse i boligen medgår til opvarmning af indstrømmende udeluft.

Varmetabsramme

Som alternativ til energirammen kan man for nye tilbygninger anvende en varmetabsramme-beregning.

Varmetabsrammen er det dimensionerende varmetransmissionstab, som beregnes med de U-værdier og psi-værdier, som er angivet i Bygningsreglementet kap. 7.3.2 stk. 1 og de faktiske arealer af de forskellige bygningsdele.

Herefter er det muligt at ændre isoleringsniveauer svarende til U-værdier og linjetab og vinduesarealer mv., hvis tilbygningens faktiske varmetab ikke derved bliver større end den beregnede varmetabsramme.

De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier og linjetab i kap. 7.6.

Varmetabsrammen omfatter i denne sammenhæng kun tilbygningen. Dog kan 50 pct. af det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning medregnes i varmetabsrammen. Dette gælder dog ikke for tagboliger.

Varmetransmission

Varmetransmission som en helhed består af varmeledning, varmestråling og konvektion. Enheden er [W/m²K] og er den samme som U-værdi.

- Ved varmeledning sker en overførsel af energi ved tilfældige stød mellem atomare partikler uden at der sker stoftransport.
- Ved varmestråling overføres energi i form af elektromagnetisk stråling mellem flader.
- Ved konvektion overføres energi gennem bevægelsen af en fluid mellem et varmt og et koldt legeme, altså en stoftransport af væske eller gas.

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse svarende til reparationer og andre mindre ændringer af bygningsdele, er ikke omfattet af efterisoleringskrav. Det kan fx være malerbehandling, pudsning af facader med eksisterende ældre pudslag, lapning af huller i tagdækningen og hulmurisolering.