Gå til hovedindhold

Ventilation

Ventilation

Selvom ventilationen af en bygningen måske ikke direkte er berørt af ombygningen stilles der alligevel specifikke ventilationskrav, der skal opfyldes ved en ombygning eller andre forandringer der reducerer ventilationen. Kravene for ventilation afhænger af bygningens anvendelse.

Bygninger til beboelse

Kravet til ventilation af bygninger til beboelse opfyldes ved en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m² opvarmet etageareal.

• Enfamiliehuse kan ventileres ved naturlig ventilation eller ventilationsanlæg med varmegenvinding.

• Etageboligbygninger skal altid ventileres med et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Udsugningen skal desuden kunne forøges til følgende niveauer:

  • Køkkener 20 l/s
  • Bade- og wc-rum 15 l/s
  • Særskilt wc-rum og bryggers 10 l/s

Desuden er det et generelt krav at køkkener skal forsynes med emhætte med udsugning over kogepladerne. Emhætten skal have regulerbar, mekanisk udsugning og afkast til det fri.

 

Enfamiliehuse med naturlig ventilation

Fjernelse af indeluft fra køkken og bade-/wc-rum:

Akastkanal over tag med tværsnitsareal på mindst 200 cm².

Tilførelsen af udeluft:

Alle beboelsesrum

Udeluftventiler med en samlet fri åbning på mindst 60 cm² pr. 25 m² gulvareal.

Køkkener

Åbning på mindst 100 cm² mod adgangsrum og oplukkeligt vindue, lem eller yderdør

Bade- og wc-rum

bning på mindst 100 cm² mod adgangsrum (Fx en luftspalte på 1½-2 cm under toiletdøren). Hvis rummet er mod ydervæg, skal der være et oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.

Kælderrum

ilførsel af udeluft gennem en eller flere udeluftventiler og fjernelse af indeluft fra mindst ét kælderrum med en aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm².

Andre bygninger end beboelse

Daginstitutioner som fx vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger, fritidshjem, dagcentre og andre institutioner med lignende formål skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel indblæsning som udsugning og varmegenvinding til forvarmning af indblæsningsluften.

Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal mindst 3 l/s pr. barn og mindst 5 l/s pr. voksen, samt 0,35 l/s pr. m² etageareal.

Undervisningsrum i skoler og lignende skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel indblæsning som udsugning og varmegenvinding til forvarmning af indblæsningsluften. Indblæsningen med udeluft og udsugningen i normalklasserum skal være mindst 5 l/s pr. person, samt 0,35 l/s pr. m² etageareal.

For andre bygninger end boliger, daginstitutioner, skoler og lignende skal ventilationens dimensionering godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelse og anvendelse. Typisk vil man følge DS-447 Ventilation af bygninger.