Gå til hovedindhold

Udskiftning af tagkonstruktion

Opgave

Hele tagkonstruktionen skal udskiftes. Både tagbelægning og spærkonstruktion fjernes. Det kan fx være med fladt tag, hvor der ønske en ny tagkonstruktion med en lille taghældning.

Regler

Der er tale om udskiftning af en bygningsdel. Den nye bygningsdel skal opfylde krav til varmeisolering. Der skal efterisoleres uanset rentabilitet.

Rentabilitet

Ved udskiftning af bygningsdele skal krav opfyldes uanset rentabilitet.

Særlige forhold

Arkitektoniske hensyn fx på fredede eller bevaringsværdige huse kan medføre særlige krav ift. tagkonstruktionens udformning, hvilket kan betyde, at kravet til isoleringsniveau ikke skal efterleves. Der kan imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dette arbejde, der skal gennemføres.

Isolering

Tag med hældning: U-værdi kravet svarer til en konstruktion med mindst 300 mm. Fladt tag: U-værdi kravet svarer til en konstruktion med mindst 300 mm.

U-værdi

0,12 W/m²K.

Linjetab

Bygningsdele må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang, og linjetabet skal medregnes i loftskonstruktionens U-værdi.