Opgave
Du skal sætte ny kvist på et hus. Kvisten forøger etagearealet.
Regler
Der er tale om en ny tilbygning til en eksisterende bolig. Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til U-værdier og linjetab under forudsætning af, at vinduesarealet maksimalt udgør 22 % af etagearealet. Normalt vil man have mere end 22 %, og derfor kan der i stedet udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning. Læs mere om en Varmetabsramme-beregning eller Energiramme-beregning.
Rentabilitet
De nye bygningsdele skal isoleres, så de opfylder krav uanset rentabilitet.
Særlige forhold
Hvis etagearealet ikke forøges, se eksemplet med 'Ny mindre kvist'.
Isolering
Tag/loft/skunk: mindst 300 mm.
Flunk/ydervæg: mindst 275 mm.
U-værdi
Under forudsætning af at vinduesarealet højst udgør 22 % af det opvarmede etageareal i tilbygningen.
Tag/loft/skunk: 0,12 W/m²K.
Flunk/ydervæg: 0,15 W/m²K.
Vinduer/døre skal have et energitilskud, som ikke må være mindre end -17 kWh/m² pr. år.
Linjetab
Samling mellem vindue og ydervæg: 0,03 W/mK.
Energiløsninger
Der er tale om en udskiftning til ny konstruktion. Opbyg derfor løsningen som ved nybyggeri.