Gå til hovedindhold

Renoveringsklasser

Formålet med de frivillige renoveringsklasser er bl.a. at give et alternativ til opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav i kapitel 7.4.2, stk. 1 gældende for ombygninger. Der er således tale om en frivillig valgmulighed.

Ved en total udskiftning af en bygningsdel eller installation skal kravene i kap. 7.4.2, stk. 1 dog altid overholdes.

Ved brug af energirammen for eksisterende byggeri vil disse enkeltstående bindinger på hver bygningsdel ikke optræde, hvorfor der er frihed til for eksempel at vælge bedre isolerende vinduer og øge loftisoleringen for derigennem at mindske facadeisoleringstykkelse. Det giver ambitiøse bygherrer og bygningsdesignere en større metodefrihed.

Renoveringsklasserne 1 og 2
Renoveringsklasse 1 er højt ambitiøst niveau for en omfattende renovering, der dels bringer en bygning ned på et lavt energibehov og dels medfører et godt indeklima. Renoveringsklasse 1 er primært tiltænkt bygningsejere, der ønsker at promovere deres bygning for offentligheden. Dette kunne fx være én etageboligbygning med lejede lejligheder af høj kvalitet eller tilsvarende en kontorbygning ejet af en virksomhed eller firma, der ønsker at promovere sig på den baggrund.
Renoveringsklasse 2 anvendes til at give en større og bredere frihed til at energirenovere. De specifikke isoleringskrav der stilles i kapitel 7.4.2, stk. 1 til de enkelte bygningsdele når de renoveres (ombygges) er ikke altid en optimal løsning, der giver den største energibesparelse for den økonomi der er til rådighed. Derfor stilles der med renoveringsklasse 2 i stedet et krav til bygningens totale energibehov (energiramme). Opfyldes dette krav bortfalder komponentkravene for de specifikke konstruktioners isoleringsniveau.

Opfyldelse af krav
For at en bygning kan opnå en renoveringsklasse stilles følgende krav.

1. Bygningens energibehov efter renoveringen skal være mindre end energirammerne anført nedenfor.

Boliger, kollegier, hoteller o.lign.
Renoveringsklasse 152,5 + 1650/Ae[kWh/m² pr. år]
Renoveringsklasse 2 110 + 3200/Ae[kWh/m² pr. år]

Kontorer, skoler, institutioner o.lign.
Renoveringsklasse 171,3 + 1650/Ae[kWh/m² pr. år]
Renoveringsklasse 2 135 + 3200/Ae[kWh/m² pr. år]

, hvor Ae er det opvarmede etageareal

2. Reduceret behov for tilført energi på mindst 30 kWh/m².
Ved renoveringen skal bygningens behov for tilført energi til varme, varmt brugsvand, ventilation og køling reduceres med mindst
30 kWh/m². For kontorer, skoler, institutioner m.m. er behovet for tilført energi inkl. el-behov til belysning.

3. Der skal være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen.
Dette krav opfyldes for alle bygninger opvarmet med fjernvarme og ligeledes for bygninger, der har supplerende bidrag fra vindkraft,
solceller, solvarme eller varmepumper. Bygninger der udelukkende anvender olie, naturgas eller ren elvarme, er således omfattet
af dette krav.

4. For at opfylde Renoveringsklasse 1 stilles desuden krav om at hele bygningsreglementets kapital 6 om indeklima opfyldes.

De væsentligste krav er gengivet nedenfor:

Temperatur
For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt
når der gennem beregning kan påvises, at der maksimalt må være 100 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider
27 °C og 25 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 28 °C.
For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal af timer pr. år, hvor en indetemperatur på
henholdsvis 26 °C og 27 °C må overskrides.

Ventilation
Dagslys
Elektrisk lys
Lyd
Støj

Eftervisning
Eftervisningen af en renoveringsklasse sker på grundlag af SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov og beregningen foretages med brug af normalåret, (DMI Technical Report 13-19: 2001-2010 Danish Design Reference Year, 2013) for kalenderåret 2010.

Baggrund
Baggrunden for indførelse af frivillige renoveringsklasser for eksisterende bygninger i Bygningsreglement 2015 (BR15) stammer fra den fælles brancheudgivelse Initiativkatalog (Netværk for Energirenovering, 2013) og er videreført i Strategi for energirenovering af bygninger (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2014). Indførelsen af renoveringsklasserne svarer desuden til EU Kommissionens ønske om implementering af artikel 7 i Bygningsdirektivet (EU-Parlamentet & Rådet, 2010).