Gå til hovedindhold

Udskiftning af ovenlysvindue

Opgave

Du skal udskifte et ovenlysvindue i et sommerhus.

Regler

Udskiftning af et ovenlysvindue skal opfylde krav til varmeisolering, hvis det er rentabelt. Det vil sige, at ovenlysvinduet skal have en U-værdi, der er mindre end eller lig med 1,80 W/m²K.

U-værdien beregnes for referencestørrelsen 1,23 m x 1,48 m.

Hvis taget samtidig ombygges, stilles der krav til linjetabet ved sammenbygningen mellem ovenlysvindue og tag/loft. Kravet skal opfyldes, hvis det er rentabelt.

Ved ombygning eller forandringer der reducerer ventilationen stilles der krav. Læs mere om kravene til ventilation her:

Rentabilitet

Den nye bygningsdel, her ovenlysvinduet, skal opfylde U-værdi-kravet, hvis det rentabilitet.

Rentabiliteten beregnes som:

Årlig besparelse x Levetid / Investering > 1,33.

I investeringen medtages kun omkostninger til udførelsen af selve udskiftningsarbejdet, ovenlysvindue og isoleringsmaterialer og evt. omkostninger til nødvendige følgearbejder, som fx. ny dampspærresamling eller flytning af installationer.

Levetiden for efterisoleringsarbejdet antages altid at være 40 år, og den årlige økonomiske besparelse udregnes med udgangspunkt i det eksisterende ovenlysvindue. Sommerhuset antages at være helårsopvarmet og der bruges den aktuelle varmepris.

Særlige forhold

Ved udskiftning af et ovenlysvindue er det vigtigt, at der samtidig udføres en kuldebroisolering i samlingen mellem tagkonstruktion og ovenlysvindue.

Isolering

Ingen krav.

U-værdi

Ovenlysvinduet skal have en U-værdi, der ikke er større end end 1,80 W/m²K.

Linjetab

0,10 W/mK.

BR18

Energikrav for sommerhuse